FAQs
FAQs
Ordre og betaling
Kan jeg ændre min ordre efter bestilling?
Kontakt kundeservice hurtigst muligt, hvis du ønsker at ændre din ordre. Hvis ordren allerede er pakket eller afsendt, kan vi som udgangspunkt ikke ændre den.
Jeg har indtastet forkert adresse, hvad gør jeg?
Kontakt os hurtigst muligt med dit ordrenummer og den korrekte adresse. Hvis pakken allerede er afsendt, kan adressen som regel ikke ændres.
Hvilke betalingsmetoder accepterer I?
Dankort, Visa-Dankort, Mastercard, Visa Electron og MobilePay.
Er mine betalingsoplysninger sikre?
Ja. Betaling foregår via sikre betalingsløsninger, og vi opbevarer ikke dine kortoplysninger.
Hvordan bestiller jeg hos Damphuen?
Du finder de ønskede varer i webshoppen, lægger dem i kurven og går videre til checkout. Her indtaster du dine oplysninger, vælger leveringsmetode og gennemfører betalingen. Når ordren er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse på mail.
Skal jeg være fyldt 18 år for at handle hos Damphuen?
Ja. Du skal være fyldt 18 år for at købe e-cigaretter, e-væsker og relaterede produkter hos Damphuen. Ved køb kan du blive bedt om at gennemføre alderskontrol, før ordren kan gennemføres.
Hvorfor skal jeg aldersverificeres?
Alderskontrol er et lovkrav ved onlinesalg af e-cigaretter, e-væsker og nikotinprodukter. Kontrollen bruges til at sikre, at produkterne ikke sælges til personer under 18 år.
Hvornår bliver pengene trukket?
Beløbet trækkes først, når din ordre afsendes. Ved enkelte betalingsmetoder kan reservation ske tidligere afhængigt af den valgte løsning.
Forsendelse og tracking
Hvor lang leveringstid er der?
Vores forsendelser leveres ofte dag til dag. Leveringstiden kan dog variere afhængigt af fragtfirma, leveringsadresse og eventuelle forsinkelser uden for vores kontrol.
Hvornår afsender I ordrer?
Vi afsender ordrer alle ugens dage. Mandag–torsdag sender vi frem til kl. 21, fredag frem til kl. 17, lørdag frem til kl. 15 og søndag frem til kl. 18.
Hvordan kan jeg følge min pakke?
Når din ordre er afsendt, modtager du en mail med trackinginformation. Her kan du følge pakken hos fragtfirmaet.
Jeg har ikke modtaget tracking, hvad gør jeg?
Tjek først om mailen er havnet i din spam- eller reklamemappe. Hvis du stadig ikke kan finde tracking, er du velkommen til at kontakte os med dit ordrenummer.
Min pakke er forsinket, hvad gør jeg?
Hvis din pakke ikke er leveret som forventet, anbefaler vi først at følge trackinglinket. Viser trackingen ingen opdatering, kan du kontakte os, så hjælper vi med at undersøge sagen.
Hvad sker der, hvis jeg ikke afhenter min pakke?
Hvis pakken ikke afhentes inden for transportørens frist, bliver den normalt sendt retur til Damphuen. Kontakt kundeservice, hvis din pakke er på vej retur, så vi kan aftale den videre håndtering.
Hvad gør jeg, hvis min pakke er beskadiget ved levering?
Tag billeder af pakken og indholdet, og kontakt kundeservice hurtigst muligt. Gem emballagen, indtil sagen er afklaret, da den kan være nødvendig ved en fragtskade.
Der mangler en vare i min pakke, hvad gør jeg?
Kontakt kundeservice med dit ordrenummer og en beskrivelse af, hvad der mangler. Så undersøger vi sagen og hjælper dig videre.
Jeg har modtaget en forkert vare, hvad gør jeg?
Kontakt kundeservice med ordrenummer og gerne et billede af den vare, du har modtaget. Vi hjælper med at finde en løsning hurtigst muligt.
Returneringer og reklamationer
Hvor lang tid har jeg til at sende varen retur?
Når du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet, skal varen som udgangspunkt sendes retur inden for 14 dage.
Kan jeg returnere e-væske?
E-væske og andre forseglede produkter kan som udgangspunkt kun returneres, hvis forseglingen er ubrudt, og varen er i salgbar stand. Af hensyn til hygiejne og sikkerhed kan åbnede væsker normalt ikke returneres.
Kan jeg returnere coils, pods eller mundstykker?
Coils, pods, mundstykker og lignende hygiejnerelaterede produkter kan normalt kun returneres, hvis emballage og forsegling er ubrudt.
Hvem betaler returfragten?
Ved fortrydelse betaler kunden som udgangspunkt selv returfragten, medmindre andet er oplyst eller aftalt. Ved godkendte reklamationer dækker Damphuen rimelige returomkostninger.
Hvornår får jeg mine penge tilbage?
Når vi har modtaget og behandlet din returvare, refunderes beløbet til den betalingsmetode, der blev brugt ved købet. Behandlingstiden kan variere afhængigt af betalingsudbyder
Hvad er forskellen på returnering og reklamation?
Returnering handler om, at du fortryder dit køb. Reklamation handler om, at varen har en fejl eller mangel, som du mener var til stede ved levering eller skyldes en produktfejl.
Hvor lang reklamationsret har jeg?
Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede, eller hvor årsagen til fejlen var til stede, da varen blev leveret.
Hvad dækker reklamationsretten ikke?
Reklamationsretten dækker ikke almindelig slitage, forkert brug, manglende vedligeholdelse, skader efter tab, væskeskader, uautoriserede reparationer eller fejl, der skyldes brug i strid med produktets vejledning.
Hvordan opretter jeg en reklamation?
Kontakt kundeservice med dit ordrenummer, en beskrivelse af fejlen og gerne billeder eller video, der viser problemet. Jo mere information vi får, desto hurtigere kan vi vurdere sagen.
Hvad sker der, hvis min reklamation bliver godkendt?
Hvis reklamationen godkendes, hjælper vi med en passende løsning. Det kan være reparation, ombytning eller refundering afhængigt af situationen og gældende regler.
Min coil smager brændt – er det en reklamation?
En brændt smag skyldes ofte, at coilen ikke er vædet korrekt, at wattindstillingen er for høj, eller at coilen er slidt. Coils er forbrugsdele og har begrænset levetid. Kontakt kundeservice, hvis du mener, der er tale om en produktfejl.
Mit batteri holder kortere tid end forventet – er det en fejl?
Batteritid afhænger af brug, wattindstilling, coilmodstand, opladning og alder. Hvis batteriet virker defekt fra start eller ændrer sig markant ved normal brug, kan du kontakte kundeservice med ordrenummer og beskrivelse.
Ecigaretter og E-væsker
Hvad er en e-cigaret?
En e-cigaret er en elektronisk enhed, der opvarmer e-væske, så den omdannes til damp. Enheden består typisk af batteri, tank eller pod, coil og mundstykke.
Hvad er e-væske?
E-væske er den væske, der bruges i en e-cigaret. Den består typisk af PG, VG, aroma og eventuelt nikotin.
Hvad betyder PG og VG?
PG står for propylenglykol og giver typisk mere halskrads og tydeligere smag. VG står for vegetabilsk glycerin og giver typisk mere damp og en blødere fornemmelse.
Hvilken e-væske skal jeg vælge?
Det afhænger af din enhed og dine præferencer. Mindre podsystemer fungerer ofte bedst med tyndere væsker, mens større enheder ofte kan bruge væsker med højere VG-indhold. Tjek altid anbefalingerne for din enhed, er du stadig i tvivl, så hjælper kundeservice dig med at finde den rette e-væske.
Hvilke smage må sælges i Danmark?
I Danmark må e-cigaretter og genopfyldningsbeholdere ikke sælges med kendetegnende aroma af andet end tobak eller mentol. Derfor finder du ikke frugt-, slik- eller dessertsmage i lovligt dansk salg.
Hvor meget nikotin må e-væske indeholde?
Nikotinholdig e-væske til e-cigaretter må højst indeholde 20 mg nikotin pr. ml.
Kan jeg købe e-væske uden nikotin?
Ja, det kan du. Du kan se nikotinstyrken på den enkelte produktside.
Hvilken nikotinstyrke skal jeg vælge?
Det afhænger af dit tidligere forbrug, din enhed og dine præferencer. Er du i tvivl, anbefaler vi at vælge en lavere styrke og søge rådgivning hos kundeservice. Nikotin er afhængighedsskabende.
Hvad er en coil?
En coil er den del af e-cigaretten, der opvarmer e-væsken og skaber damp. Coils er forbrugsdele og skal udskiftes løbende.
Hvor ofte skal jeg skifte coil?
Det afhænger af væske, watt, brugsmønster og coiltype. Tegn på, at coilen bør skiftes, kan være brændt smag, mindre damp, lækage eller dårligere smag. Typsik anbefaler vi at skifte coil hver 14 dag.
Hvordan undgår jeg brændt smag?
Sørg for at væde coilen grundigt med e-væske, før du bruger den første gang. Vent gerne nogle minutter efter påfyldning, brug korrekt wattindstilling, og undgå at dampe, når tanken næsten er tom.
Hvorfor lækker min e-cigaret?
Lækage kan skyldes forkert coil, slidt coil, for tynd væske, forkert samling, overfyldning, temperaturændringer eller at enheden ligger ned. Tjek pakninger, coil og påfyldningsniveau.
Hvorfor kommer der væske i mundstykket?
Det kan skyldes kondens, overfyldning eller at der trækkes for hårdt. Rengør mundstykket, tjek coil og undgå at over fylde tanken.
Hvad betyder ohm?
Ohm beskriver coilens elektriske modstand. Lavere ohm bruges ofte til mere damp og højere effekt, mens højere ohm ofte bruges til mindre damp, lavere effekt og strammere sug.
Hvad er forskellen på MTL og DL?
MTL betyder “mouth to lung” og minder om et strammere cigaretlignende sug. DL betyder “direct lung” og bruges ofte ved større dampmængder og mere luftigt sug.
Hvilken e-cigaret er bedst til begyndere?
Mange begyndere vælger et simpelt podsystem eller startsæt, fordi det er nemt at bruge og kræver minimal indstilling. Vælg en enhed, der passer til dit ønskede sug, væsketype og nikotinstyrke.
Hvad er en pod?
En pod er en lille beholder til e-væske, ofte med indbygget eller udskiftelig coil. Pods bruges typisk i kompakte og brugervenlige e-cigaretter.
Hvordan opbevarer jeg e-væske korrekt?
Opbevar e-væske utilgængeligt for børn og kæledyr, helst mørkt, tørt og ved stabil stuetemperatur. Undgå direkte sollys og høj varme.
Hvordan opbevarer jeg min e-cigaret?
Opbevar enheden tørt, sikkert og væk fra høj varme. Sluk den ved transport, og undgå at have løse batterier i lommen sammen med nøgler eller mønter.
Kan jeg bruge alle e-væsker i alle e-cigaretter?
Nej. E-væskens PG/VG-forhold og nikotinstyrke bør passe til enheden og coilen. For tyk væske kan give tørre hits i små enheder, mens for tynd væske kan give lækage i større tanke.
Hvordan bortskaffer jeg brugte e-cigaretter og batterier?
E-cigaretter, batterier og elektronik må ikke smides ud som almindeligt husholdningsaffald. Aflever dem som elektronikaffald eller batteriaffald efter kommunens anvisninger.
Hvor kan jeg få hjælp til at vælge produkt?
Du er velkommen til at kontakte Damphuens kundeservice, hvis du er i tvivl om valg af enhed, e-væske, coil eller tilbehør.
Cookies og statistik
Hvorfor bruger I Google Analytics?
Vi bruger Google Analytics 4 til at forstå, hvordan webshoppen bruges, så vi kan forbedre indhold, navigation og funktionalitet. Det kan blandt andet omfatte statistik om besøg, viste sider, sessioner, browser og enhed.
Kan jeg ændre mit valg af analyse-cookies?
Ja. Du kan når som helst åbne CookieYes-indstillingerne via cookieikonet nederst på siden og ændre eller trække dit valg tilbage. Du kan også læse mere i vores cookiepolitik.
Hvem leverer analyseværktøjet?
Analyseværktøjet er Google Analytics 4 fra Google LLC. Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i vores fortrolighedspolitik.
Mangler du stadig svar?
Kontakt os på 30 20 22 64 eller kontakt@wordpress-1655287-6587912.cloudwaysapps.com.
